Har du problemer under din graviditet?

 

En osteopat er specialist i behandling af graviditets- og efterfødselsgener. Vores dybdegående viden inden for anatomi og biomekanik kan hjælpe kroppen, selv under svære smertetilstande.


Gravid, graviditetssmerter Viborg, Graviditetsgener Viborg, Bækkenløsning Viborg, Smerter i bækkenet, behandling af bækkenløsning, behandling bækkensmerter, behandling af muskelspændinger, Vand i kroppen Viborg, smerter mellem skulderbladene, behandling af smerter i ryggen. 


Graviditet er for de flestes vedkommende en lykkelig omstændighed. En naturlig del af det at blive gravid er også at se kroppen gennemgå store forandringer, både fysisk og mentalt. Nogle gange kan de forandringer desværre være smertefulde og give anledning til stor bekymring og indirekte skabe unødigt stress for både moderen og barnet.

Hos Viborg Osteopati er vi specialister I behandling af graviditetsgener. Vi finder årsagen til smerten og hjælper med at forbedre kroppens egen evne til heling, så du igen opnår fysisk og mentalt overskud. Her kan du læse lidt mere om hvilke problematikker graviditeten kan medfører.

Bækkenløsning og bækkensmerter

Bækkenløsning er en naturlig process, som alle kvinder, i mere eller mindre grad, oplever i løbet af deres graviditet. Dette skyldes den øgede produktion af hormonet relaxin, som primært frigives fra æggestokkene, og som har til formål at blødgøre muskler, ledbånd og bindevæv, så bækkenet kan udvide sig i takt med at fostret, livmoderen og moderkagen vokser. Holdningsmæssigt vil moderens tyngdepunkt under hele graviditeten bevæge sig fremad og dermed gradvist øge svajet i lænden. Denne fysiske ændring vil resten af kroppen forsøge at kompenserer for, så tyngdepunktet opretholdes. Her vil specielt brystryggen/ribben, nakken, hoften og ikke mindst korsbenet ændrer deres muskelspændingsforhold, så kroppen kan vokse. Forklaringen på hvorfor nogen kvinder oplever smerter under graviditeten, skal derfor findes i den øget kompensatoriske belastning bækkenet og de omkringliggende strukturer (muskler, sener, bindevæv og organer) udsættes for, og som typisk i den sidste fase af graviditeten, kan udvikle sig til en smertetilstand.

De typiske symptomer ved bækkenløsning er:

  • Smerter i lænden.
  • Smerter i sacroiliaca-leddene (SI-leddene).
  • Spændinger og smerter i balder og ben.
  • Lyskensmerter.
  • Diffuse gener omkring halebenet.
  • Underlivssmerter.
  • Smerter i symfysen.

Det anslås at mere end 80 procent af alle gravide vil opleve bækkensmerter i løbet af graviditeten. I langt de fleste tilfælde vil disse smerter fortage sig umiddelbart efter fødslen, hvor bækkenets spændingsforhold normaliseres og hvor relaxin-niveauet falder. Dog er der tilfælde hvor smerterne er vedvarende og som udvikler sig til en regulær bækkendysfunktion. Denne tilstand hænger ofte sammen med dårlig opheling og manglende stabilisering efter fødslen, samt et ustabilit hormonelt miljø.

Smerter i ribben og brystryg

Mavens konstante udvikling under graviditeten vil ændre på ribbenenes funktion og placering. Generelt skal ribbenene kunne bevæge sig for at vi kan trække vejret ned i lungerne, men under graviditeten vil organerne (lever, mavesæk, galdeblæren, bugspytkirtlen og dele af tarmsystemet) blive presset op min diaphragma (vejrtrækningsmuskel), så der bliver plads til fostret og moderkagen. Dette vil skabe en øget spænding i ribbensmuskulaturen og diaphragma, så nerve- og kredsløbssystemet nedsætter deres evne til at forsyne de strukturer de tilhører. Konsekvensen vil ofte være nedsat funktion af organsystemet, som vil referere smerte ind i rygsøjlen, hvor der er en fælles nerveforbindelse. Desuden vil der kunne opstå en bevægeindskrænkning i selve ribbenene og facetleddene i brystryggen, som vil føles som et låst område inde omkring rygsøjlen (mellem skulderbladene). Behandlingen vil i dette tilfælde være rettet mod at genskabe så gode betingelser for nerve- og kredsløbssystemet, så man forebygger gener i bevægeapparatet.

Vand i kroppen

Langt de fleste gravide kvinder oplever i den sidste fase af graviditeten en øget ophobning af vand/væske i kroppen. Det er som regel værste i underben, fødder og tæer, men også hænder og fingre kan være påvirket. Dette skyldes en hormonel ændring, hvor bl.a. hormonet progesteron nedsætter veneklappernes funktion, så tilbagestrømningen af blod til hjertet reduceres. Desuden vil kroppens arterie- og venesystem, samt lymfesystem blive afklemt, da livmoderen vil presse sig imod disse strukturer.

Vand i kroppen er fuldstændig ufarligt, men kan give anledning til store gener. Behandlingen af vand i kroppen vil tage udgangspunkt i optimering af venepumpesystemet. Her vil venepumpeøvelser også have en gavnlig effekt.

Muskelspændinger

Den hyppigste graviditetsgene er uden sammenligning muskelspændinger i lænderyggen, muskelspændinger i nakken og muskelspændinger i brystryggen. Alle gravide vil opleve en ændring i muskelspændingsforholdet, da kroppens tyngdepunkt bevæger sig fremad pga. mavens størrelse. Det vil betyde at musklerne, som primært har til opgave at holde kroppen oprejst i stående stilling, vil komme under øget belastning. Dette kan give anledning til smerter i muskulaturen, som ofte vil føles som brændende fornemmelser og stramhed/ømhed. Behandlingen af muskelspændinger vil primært bestå i at lindre de muskler, som er under pres og øge blodets funktion i netop disse områder.

Kontakt klinikken allerede i dag for at høre, hvad Osteopaten kan gøre for netop din problematik.