Lever du et liv med kroniske smerter?

 

Smerter er en subjektiv oplevelse, hvor kroppens forsvarsmekanismer fortæller at der er noget galt. Årsagen til smerten er ofte multifaktoriel, da mange af kroppens systemer er påvirket på én gang. Hos Viborg Osteopati er vi specialister i både akut og kronisk smertehåndtering. Kontakt klinikken allerede idag, så du kan blive smertefri igen. 


Kroniske smerter, akutte smerter, smerteteori, behandling kroniske smerter, behandling akutte smerter, behandling kroniske smerter Viborg, behandling akutte smerter Viborg, kronisk smertesyndrom, behandling af kroniske smerter, behandling af akutte smerter, smertehåndtering, smertehåndtering Viborg. 


Alle kender følelsen af smerte. Det er en uundgåelig del af livet og noget som alle levende individer mærker og føler. Men hvad er smerte? Og hvad er det smerten fortæller os? Og hvorfor fornemmes smerte så forskelligt? Det er alle spørgsmål vi konstant forsøger at besvare, dog uden at have en endegyldig facitliste, da smertens kompleksitet hele tiden skubber grænserne for, hvordan den forstås. Vi er dog de seneste år kommet langt i vores opfattelse af smerter, og jeg vil i dette afsnit beskrive de mekanismer, der ligger bag og fortælle hvorfor osteopati er et effektivt middel i denne sammenhæng.

Hvordan definerer vi smerte?

Vi har gennem de seneste år fået en mere nuanceret tilgang til hvad smerte er for en størrelse. Vi har efterhånden indset at smerte er en kompleks subjektiv tilstand, som indeholder mange aspekter, og som ikke mindst er i stand til at ændre sin karakteristika over tid. Der har været flere forsøg på at definere smerte gennem årene, men IASP (The International Association for the Study of Pain), er nået frem til denne forklaringsmodel:

”En ubehagelig sensorisk og emotionel oplevelse, som forbindes med aktuel eller mulig vævsskade, eller som beskrives i vendinger svarende til en sådan oplevelse”.

Det betyder med andre ord, at smerte udelukkende kontrolleres af dit nervesystem, og at hjernens opfattelse af smerte bestemmer hvilke smerteoplevelse det enkelte individ skal føle. Følelsen af smerte skabes derfor ud fra vores individuelle neuromatrix og de erfaringer man tilegner sig igennem livet.

Dette forklarer både hvorfor vi alle oplever smerte forskelligt, men også hvorfor vi har så forskellige smerteforløb. I dag bruger mange fagfolk den biopsykosociale model, til at forklare smerternes kompleksitet:

Klassificering af smerter
Vi kan klassificere smerterne i forskellige kategorier. Helt overordnet skelner vi imellem:

Den fysiske smerte
Fysisk ændring af kropslige funktioner og strukturer som forårsager smerte.

Den psykologiske smerte
Emotionel smerte som opstår på baggrund af psykologi/konflikt/traumer.
 

Smerterne kan desuden inddeles ift. lokalisering:

Nociceptive somatiske smerter udgår fra knogler, led, muskler, hud og slimhinder. Smerter fra disse områder er ofte vellokaliseret. Ved vævsskader medfører den inflammatorisk betingede perifere sensibilisering ofte en bevægelsesrelateret smerte.

Viscerale smerter har typisk en mere diffus karakter. Smerterne beskrives i mere diffuse vendinger, og der er ofte meddelte smerter til andre og mere fjerne regioner af kroppen, fx hjertesmerter til venstre arm eller galdesmerter til højre skulderblad.

Neuropatiske smerter, opstår ved skade eller sygdom i det centrale eller perifere nervesystem. Vil ofte beskrives som sviende, stikkende, brændende, evt. jagende eller som elektriske stød.
 

Til sidst kan vi klassificere smerterne ift. varighed:

Akutte smerter er typisk af kortere varighed og ledsages sjældent af psykosociale komplikationer.

Kroniske smerter defineres klinisk som smerter i mere end 6 måneder. Ofte er smerterne udløst af degenerative forandringer i bevægeapparatet. Her kan der være stor variation ift. smertens kompleksitet og det enkelte individs smertehåndtering og psykosociale påvirkninger.

 
De akutte smerter

Først og fremmest er det vigtigt at slå fast, at smerte er en vigtig mekanisme, da den fungere som et alarmsystem i vores krop. Hvis vores krop bliver udsat for et akut traume eller en skade vil vores nervesystem reagerer ved at aktiverer kroppens egne helingsmekanismer. Dette sker via en kemisk proces, som sørger for at det rigtige helingsmatrix når ud til skaden og som har til formål at hele skaden, så kroppen igen kan varetage sin optimale funktion. Alt afhængig af skadens omfang og i hvilket væv den er lokaliseret, vil der være forskellige helingstider. Som udgangspunkt regner vi med følgende vævshelingstiderne:

Muskelvæv: 2-4 uger.

Knoglevæv: 4-8 uger.

Senevæv: 6-9 mdr.

Generelt vil man opleve at området omkring skaden vil være mere sensitivt så længe helingen finder sted. Det skyldes en øget overfølsomhed i vores nervesystem, som opstår når der sker en skade. Ikke skadelig stimuli vil derfor kunne opleves som smerte i området mens helingsprocessen er i gang. Denne overfølsomhed skal sikre at man ikke udsætter området for unødigt stress mens helingsprocessen står på. Under normale forhold sænkes overfølsomheden i nervesystemet, når vævsskaden er helet igen.

De akutte smerter er som regel uden de store komplikationer og forsvinder igen når skaden er helet. Man anbefaler, mens skaden står på, at man er aktiv inden for smertegrænsen og at man spiser sundt og drikker rigeligt med væske.

De kroniske smerter

850.000 danskere lider af kroniske smerter. Det svarer til, at 1 ud af 5 danskere over 18 år i et eller andet omfang er ramt af kroniske smerter. Det har derfor store konsekvenser for den enkelte, men også for samfundet som helhed.

Som tidligere nævnt vil nervernes overfølsomhed efter en akut skade som regel normaliseres når vævsskaden er helet, men i nogle tilfælde bliver nerverne ved med at være følsomme. Denne vedvarende overfølsomhed skyldes ofte kombinationen af manglende hvile og aflastning, frygten for skadens alvorlighed eller angsten for forværring. Det kan desuden være man i forvejen går og kæmper med andre ting i hverdagen, som derudover skaber en øget bekymring for hvordan skaden vil påvirke ens liv i fremtiden. Man kan derfor hurtigt fange sig selv i en ond cirkel, som tit kan accelerere og ”booste” symptomerne i kroppen, så smertefornemmelsen øges. Hjernens øget fokus over tid vil derfor skabe en ændret smertefornemmelse, som ofte vil brede sig til andet væv i kroppen. Desuden kan en vedvarende smerte give anledning til psykiske tilstande, som angst, stress og depression eller udvikle sig til helbredsangst, da man hurtigt vil frygte en alvorlig tilstand, da smerterne vedbliver. På den måde opstår komplekse smerteproblemer, som over tid vil påvirke alle kroppens systemer og skabe en ubalance både mentalt og fysisk. Mange med kroniske smerte vil derfor kunne opleve:

  • Øget sensitivering i kroppen, hvor man er meget reaktiv eller letpåvirkelig overfor mentalt og fysisk stress.
  • Fordøjelsesproblemer, pga. øget aktivitet i det sympatiske nervesystem (stress/angst systemet).
  • Søvnproblemer.
  • Smerter som breder sig til andet væv i kroppen uden patologisk eller strukturel forklaring. Det kalder vil også central sensibilisering.
  • Øget overfølsomhed for ikke-smertegivende stimuli. Det kalder vi også perifær sensibilisering.

Skal der være en skade før det gør ondt, eller omvendt?

Her er svaret nej. Folk der bl.a. er ramt af længerevarende stress, angst eller depression har næsten altid fysiske manifestationer af smerte. Det udtrykker sig f.eks. som smerter i mellem skulderbladene, brystkassen, halsen og maven. Her vil smerterne typisk være udløst af det sympatiske nervesystem (vores stress system), som konstant vil være i alarmberedskab og skabe en øget overfølsomhed i nervesystemet, hvilket næsten altid fører til en smertetilstand i kroppen. Her kan der ikke påvises en egentlig vævsskade, men i stedet registreres en ubalance i vores nervesystem og hormonelle system, som dermed skaber en smertetilstand.

Endnu et godt eksempel er historien om ”slaget ved Anzio” (1944), hvor 215 hårdt kvæstet soldater, som var vendt tilbage fra krigsmarken, blev adspurgt om de oplevede nogen form for smerte. Her svarede næsten 60 % at de oplevede meget lidt eller ingen smerte. Kun 24 % oplevede kraftige smerter. Dette var noget overraskende, da ca. 48 % af soldaterne havde granatsplinter eller penetrerende skader i maveregionen. Konklusionen på dette var at glædesfølelsen over at have overlevet en potentiel livstruende situation, skabte en blokering i det centrale nervesystem og gav dermed ikke smerten lov til at herske i den givende situation de var i. Man kunne derefter se at nervesystemet havde en indflydelse i forholdet mellem stimuli og følelse.

Hvordan kan osteopati hjælpe?

En osteopat er specialist i at håndtere alle former for smerteproblemer, akutte såvel som kroniske. Man er uddannet i smerternes kompleksitet og har en dybdegående forståelse for nervesystemets sammenhæng og hvilken påvirkning, det har på det resten af kroppens systemer (eks. det mekaniske system, viscerale system, hormonelle system eller det vaskulære system). Man søger efter at finde årsagen til smerten og derigennem hjælpe kroppens egne helingsmekanismer, så man igen opnår balance. De fleste vil derfor opleve at der bliver taget hånd om det hele menneske både mentalt og fysisk, hvilket skaber det mest optimale grundlag for bedring i kroppen.